|
Undersøgelse og behandling Første konsultation (Undersøgelse og Behandling) Første gang du kontakter mig aftaler vi en tid til første konsultation. Ved første konsultation er der fokus på at lave en grundig undersøgelse. Dette involverer en samtale om dit problem og baggrunden for problemets opståen - og mulige faktorer der kan have indflydelse på dit nuværende problem. F.eks. hvordan dine hverdagsbelastninger er, hvilke aktiviteter du foretager dig og om du har tidligere skader eller andre sygdomme. Ligeledes er det vigtigt for dit forløb, at vi finder frem til dine mål og forventninger til behandlingen. Selve undersøgelsen har til formål at finde frem til hvor dine symptomer kommer fra og hvordan din funktion er påvirket. Kroppen undersøges specifikt og som en helhed, så der skabes et helhedsindtryk af, hvorfor din belastning er opstået og måske vedligeholdes. Den måde resten af kroppen bevæger sig på kan have indflydelse på, hvordan dit nuværende problem ser ud. Ligeledes kan dit nuværende problem have indflydelse på, hvordan resten af kroppen bevæger sig. Som afslutning på første konsultation informeres du om dit problem og vi laver sammen en plan for behandling. Nogle gange indeholder første konsultation også en opstart på behandling, evt. øvelser og vejledning. Første konsultation varer omtrent en time, nogle gange lidt mere, nogle gange lidt mindre. Behandling (efterfølgende konsultationer) Behandlingen tager udgangspunkt i netop dit problem, dine muligheder og dine behov - og vi udarbejder ud fra en fælles forståelse en plan for behandlingen. Som en del af behandlingen tilbyder jeg særlige behandlingsmetoder, som er en del af muskuloskeletal fysioterapi (manuel terapi) - herunder bl.a.:
En behandling (efterfølgende konsultationer) varer omtrent en halv time. Ved behov kan vi aftale udvidet tid til efterfølgende behandlinger. Tværfagligt samarbejde Hvis undersøgelsen eller behandlingsforløbet antyder behov for tværfaglig udredning (såsom speciallægevurdering, MR-scanning e.a.) drøfter vi i fællesskab muligheder og begrænsninger ved disse. Hvis du er henvist fra læge udarbejdes der ved endt behandlingsforløb en epikrise (status), som sendes til din henvisende læge. På den måde er dit forløb registreret i dit behandlerregi. Kommer du langvejs fra og er evt. henvist fra en anden behandler (fysioterapeut, kiropraktor e.a.) kan vi ud fra en vurdering hos mig etablere et samarbejde med din lokale behandler. På den måde kan du ofte bedst udnytte ressourcerne optimalt. Jeg er desuden engageret i et netværk af eksperter og samarbejdspartnere på området, og ved behov kan disse også involveres. >>> Se også: Praktiske oplysninger
|
Særlige kompetencer Muskuloskeletal Fysioterapi (manuel terapi) Nakke- og skulderbesvær Særlige interessefelter Nakkebesvær og hovedpine Hvad er
Muskuloskeletal Fysioterapi www.muskuloskeletal.dk/information
Nakkebesvær og hovedpine?
Læs mere om nakkehovedpine
|